Telefontolkning kan være løsningen i en række situationer, hvor det ellers ikke ville have været muligt — eller forbundet med store omkostninger — at få en tolk til at møde op. Det kan for eksempel være ved ganske korte samtaler eller i situationer, hvor store afstande gør det svært at få en kvalificeret tolk frem til det rette tidspunkt. Der findes også sproggrupper, der er så små, at der findes ganske få kvalificerede tolke på det pågældende sprog her i landet.